Tænk hvis skovmyren kunne bekæmpe skadedyr, så vi slap for pesticider

Vi kender alle sammen myrerne - primært som et irritationsmoment; de erobrer vores hjem, undergraver vores fliser og forstyrrer vores idylliske picnic. Men skovmyrerne har en mystisk smag for sygdomme i frugttræer, hvilket kan gøre dem velegnede som nyttedyr i økologisk frugtavl.

Dyrker man frugt, kan man ikke skifte afgrøde år for år, så derfor er frugtproduktion særligt udfordrende for økologien. Jens H. Petersen, der er økologisk frugtavler på Djursland og har plantagen, ”Æbletoften”, fortæller, at deres svar på det manglende sædskifte er at forsøge at fremme biodiversiteten i plantagen.

”Vi vil gerne optimere de nyttige organismer i vores frugtplantage. Inden for frugtavl tænker man generelt meget i sprøjtemidler – og det gør man også stadig inden for økologi. Det er bare ikke de samme ting, man må sprøjte med. Vi vil gerne prøve at skabe nogle naturlige balancer i vores plantage, som i stedet kan løse problemerne for os".

Jens H. Petersen fortæller, at plantagen i 2014 blev overrendt af frostmålere (et gulbrunt møl), som rippede træerne fuldstændig for blade. Det stod på i et par år, og Jens havde observeret, at deres lokale myrebestand bar nogle af frostmålerne væk. Dette lagde kimen til forskningsprojektet MothStop, som brugte Jens H. Petersens plantage til at undersøge, om skovmyrer i store mængder kunne hjælpe frostmålerne på flugt. Forsøget viste  - at det kunne de - men også, at myrer har en uhensigtsmæssig vane, som de skal slippe først.  

Læsetid 10 min.

Skovmyren er effektiv, men har en dårlig vane

Joachim Offenberg, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet har beskæftiget sig med myrer i mange år, og igennem bl.a. forskningsprojektet MothStop samt Open Field Biocontrol har han og hans myreforsker-team fundet ud, at myrerne æder andre insekter og sygdomsvæv fx svamp, samt at de udskiller antibiotiske stoffer, der hæmmer plantesygdomme på frugttræer og bærbuske.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, og der er da også en hage ved hypotesen - myrerne har en dårlig vane. De holder nemlig bladlus - på samme måde, som landmanden holder kvæg - og bladlus er meget skidt for frugttræer. Myrerne passer og plejer bladlusene, fordi de høster og æder den sukkerholdige honningdug, som lusene udskiller. De er altså ikke nemme at adskille fra deres bladlus. 

_MG_3510_edited.jpg
Myren holder bladlus og høster dens honningdug

Joachim og hans forskerteam har et bud på en løsning på bladlusproblemet, men først skal vi se nærmere på, hvorfor myrerne er så effektive i kampen mod plantesygdomme.

Hvorfor renser skovmyren syge blade?

Lene Heise Garvey får syn for sagen med de svampespisende skovmyrer, da hun gør en besynderlig opdagelse i sit sommerhus i Uldsholm. Lene arbejder til daglig som forsker på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og er derfor særlig opmærksom på finurlige biologiske mekanismer. Hør hendes myrehistorie her (1 min:43 sek):

Lene er nysgerrig efter viden om sin opdagelse og får kontakt til myreforsker, Joachim Offenberg, der forklarer:

 

"Der er i flere studier observeret, at frugttræer, der passes af myrer, har færre symptomer på sygdom end nabotræer uden myrer. Endnu kender vi ikke årsagen - vi ved bare, at det er sådan. Én af forklaringerne kan være, at den antibiotika, vi ved, at myrer udskiller, måske havner på de planter, som myrerne kravler rundt på, og at det har en hæmmende effekt - ikke bare på myrens egne sygdomme - men også på plantesygdomme. En anden og mere simpel mulighed er, at myrerne ganske enkelt spiser sporer og andet væv fra de svampesygdomme, som angriber planterne. På den måde får sygdommene svært ved at etablere sig på træerne. Lenes video bekræfter tydeligt den underlige adfærd, som viser, at myrerne slikker på de gule pletter forårsaget af svampesygdommen pæregitterrust - og dermed måske spiser gitterrustens væv og sporer."

Sommerfuglelarver spiser også syge blade

Forklaringen på myrernes adfærd bakkes yderligere op af et nyligt videnskabeligt studie, der viser, at det man tidligere mente var en sommerfuglelarve, der spiste blade, ved nærmere eftersyn har vist sig at være en larve, der ikke bare spiser blade, men faktisk foretrækker at spise de blade på træerne, der er inficeret med svampeangreb - på samme måde, som myrerne.

Sk%C3%A6rmbillede%202020-12-01%20103904_

"Og ikke nok med det, så viser studiet også, at larven altid starter med at spise alle plantesygdommens svampesporer, før den går i gang med at spise resten af bladet. Simpelthen fordi svampen indeholder næringsstoffer, der ikke findes i bladene, og som er vigtige for larven", fortæller Joachim.

 

Ny viden tyder altså på, at insekter helst spiser af de planter, der er plaget af svampe. Med den viden in mente, er det måske det samme Lene har observeret hos hendes slikkende skovmyrer. Tesen bekræftes yderligere, idet myreforskerne har opdaget, at skovmyrerne i deres egne plantageforsøg ofte sidder og gnaver af den mug, der somme tider vokser i myrernes foderblandinger (sukkeropløsning), hvis foderautomaten har siddet for længe uden at blive udskiftet.

IMG_5440_slider.jpg
I forskernes eksperimentelle plantager tilbydes myrerne sukkerblandinger for at undgå bladlus. Myrerne gnaver mug af automaten, hvis den har siddet længe. Det underbygger teorien om, at myrerne spiser plantesygdomme på frugttræer

Specifikt i forbindelse med pæregitterrusten på Lene Heise Garveys pæretræ kan en tredje forklaring på myrernes adfærd findes hos de snedige svampe, mener æbleavler Jens H. Petersen, der også er uddannet mykolog. Han fortæller, at svampen producerer honningdug, som skal tiltrække myrerne. Myrerne spiser honningduggen, og bevæger sig derefter rundt på pærebladene og spreder på den måde svampen: "Myrerne gør altså præcis, hvad svampen ønsker, nemlig at blive optimalt befrugtet, så den kan sprede sig på både over- og undersiden af bladene".  

Joachim Offenberg er enig i Jens' betragtning og tilføjer: "Den ene forklaring på myrernes adfærd udelukker ikke den anden, så vi arbejder på både at undersøge, om myrerne spreder svampen, spiser af plantesvampene og/eller aktivt bekæmper dem med antibiotiske stoffer. Men det er meget sandsynligt, at de i tilfældet med pæregitterrusten på Lenes pæretræ, spreder svampen.”

Skovmyren kan måske erstatte sprøjtemidler - men hvad med bladlusene?

Den danske produktion af økologiske bær og frugter må ikke bruge kemiske sprøjtemidler. Derfor mangler sektoren effektive midler til at bekæmpe skadedyr og plantesygdomme. Hvis der kan findes et biologisk alternativ til de kemiske stoffer, kan økologerne altså stabilisere og øge deres udbytter.

Vi ved fra de to økologiske forskningsprojekter, MothStop og Open Field Biocontrol, at skovmyrerne renser frugttræer og i følge Joachim kan denne opdagelse på sigt bidrage til større produktion af økologiske frugter og bær. Som nævnt er der dog en hage ved tesen - bladlus. I forskningsprojektet, Open Field Biocontrol, har forskerne etableret en plantage med æbletræer, skovmyrer og bladlus samt udviklet særlige sukkeropløsningsblandinger, der er attraktive for skovmyrer. Ideen er, at hvis myrerne godkender sukkerblandingen er det ikke nødvendigt for dem at holde bladlus. Tests skal altså belyse, om fodring med de kunstige sukkerblandinger kan stoppe pasningen af lus.

Kan myrerne lægge den dårlige vane på hylden?

I et nyligt eksperiment med 144 æbletræer har Joachim og hans team målt om sukkerfodring af myrer reducerer mængden af bladlus på træerne. Resultaterne viser, at sukkerfordring af myrer kan bruges til at reducere mængden af bladlus på træerne - og at myrerne foretrækker en helt særlig sukkerblanding, hvor man har tilsat ekstra protein. Dette er et stort skridt på vejen hen mod forskernes endelige mål med projektet - nemlig at erstatte sprøjtemidler med skovmyrer. Om myrerne helt kan lægge vanen på hylden er stadig uvist og kræver yderligere undersøgelser, der også beskæftiger sig med at afdække, om der er nogle afgrøder, som i mindre grad - eller slet ikke - er generet af bladlus.  

IMG_20200505_092014_edited.jpg

Skovmyretuer flyttes fra skoven til en eksperimentel plantage. Tuerne graves op i skoven og transporteres i plasticbaljer til en plantage, hvor de hældes ud på jorden. Herefter reetablerer myrerne tuen i deres nye omgivelser, hvor Joachim og hans forskerteam kan undersøge deres adfærd 

Skovmyren er ikke den eneste naturhelt

Ideen med at bruge naturens egne kræfter til at stoppe eller reducere brugen af sprøjtemidler stopper ikke ved skovmyrerne. Andre stedfaste nyttedyr kan i følge Joachim Offenberg tages i betragtning - der er nemlig flere insekter, der ligesom skovmyrerne kan afhjælpe sygdomme på planter eller bekæmpe skadedyr i marken - om end disse er endnu mere kontroversielle end myren; "Gedehamsen" (hvepsen) er nemlig den næste hjælper, som myreforskerne har i kikkerten.  

Hvepsen er en robust lille fyr. Den har en god evne til at overleve ved lave temperaturer, den finder sig i, at man flytter dens hvepserede, og der kan være mange hvepse i hvert hvepsebo.

Hvepsens livret er sommerfuglelarver, inklusiv larver af kålsommerfugle, som er notoriske plageånder på fx kålmarker. Hvepsen flyver ud og leder efter larver, som de slår ihjel, hvorefter de flyver hjem til deres hvepsebo med dem. Her fodrer de deres hvepselarver med sommerfuglelarverne. Joachim fortæller om hvepsens mulige potentiale:  

Kål.jpg

"Hvis man etablerede hvepseboer ved kålmarker, så kunne hvepsene rense kålen for størstedelen af de sommerfuglelarver, som ellers ville æde kålens blade. Vi ved fra undersøgelser, at almindelige hvepse i naturlige mængder er i stand til at indfange fra 1-5 millioner byttedyr per hektar svarende til 1-8 kg byttedyr. Vi ved også, at sommerfuglelarver kan udgøre mere end 60 % af hvepsenes bytte. Dette svarer til rigtig mange kålsommerfuglelarver. Hvepsene kan etableres i kunstige stader, der kan aflukkes. Om natten, når alle hvepse er hjemme i boet, kan man lukke for stadet - fx når der skal høstes kål eller laves andet markarbejde. Eller når hvepsene har udført deres arbejde og skal flyttes hen til en ny kålmark, der skal renses for larver".

Æblerov kan undgås

Jens H. Petersen, der er økologisk frugtavler og har plantagen, ”Æbletoften”, er meget optaget af løsninger, der tager afsæt i nyttige organismer i naturen, men er dog lidt skeptisk ved brugen af hvepse, for hvepse elsker jo æbler, men Joachim uddyber: 

 

"Man kunne fjerne hvepsene, når frugterne begynder at modne. De spiser kun modne frugter, og på den tid af året er der sjældent problemer med de skadedyr, som hvepsene bekæmper. Husk på, at man kan lukke hvepsestaderne og flytte dem. Mange er desuden skeptiske over for hvepse, fordi de stikker, men hvis vi kan finde ud af at håndtere stikkende honningbier, så kan vi også lære at håndtere hvepse, hvis blot incitamentet er stort nok".     

Forfatter: Christine Dilling, ICROFS i samarbejde med Hans Joachim Offenberg, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Layout: Christine Dilling, ICROFS

MothStop og Open Field Biocontrol er den del af henholdsvis Organic RDD 2.2 og Organic RDD 5 programmet, som koordineres af ICROFS. Projektet har fået tilskud fra GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri